Fullstack Softwareudvikler - Aalborg

Apply now

Fullstack Softwareudvikler  Aalborg

FULDTIDS · DENMARK, AALBORG

Føler du, at du er én af branchens bedste, eller vil du gerne være det? Her er muligheden for at skabe lige præcis det job du ønsker og udvikle dig i det indenfor de næste mange år. Har du interesse for softwareudvikling på såvel front end og back end. Så er det måske dig, vi leder efter!

Trifork Aalborg er kun 2 år gammelt og er i den tid vokset til 16 medarbejdere. Vi er lige flyttet ind på byens fedeste kontor og har et par skriveborde ledige til nye dygtige udviklere. Der er opgaver indenfor både kundeprojekter og produktudvikling. En unik mulighed for dig, der ønsker at gøre en forskel og kan tage et teknisk ansvar.

Om dig

Du brænder for teknologi og er nysgerrig efter ny viden. Du har nogle års praktisk erfaring med udvikling. Det er vigtigt, at du går op i dit håndværk, og at du har principper omkring din softwareudvikling. Du bliver ikke fristet af den hurtige løsning, men forstår at tænke både arkitektur og design ind i et løsningsforslag.

Den ideelle kandidat har en 2-5 års erfaring og er en stærk all-round softwareudvikler, der mestrer flere sprog, bruger en lang række tools (kender endnu flere) samt ved noget om arkitektur og sikkerhed indenfor IT-løsninger.

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være datalog, ingeniør eller lignende, men det vigtigste er helt sikkert dig. Det forventes, at du aktivt udvikler din viden og løbende flytter dit faglige niveau. Du skal være god til at drive dig selv og være opsøgende. Det  er vigtigt, at du er i stand til at gå i dialog med vores kunder og tør tage nye udfordringer.

Du vil indgå i et team med erfarne udviklere, hvor vi arbejder med nogle af de mest spændende projekter indenfor f.eks. Webstack, Mobile apps, Microservices, Cloud løsninger, Docker, IoT, NoSQL, Machine Learning og meget andet – afhængigt af dine kompetencer og interesser.

Vores nye kollega har:

  • Erfaring med JavaScript, TypeScript, HTML5 (Angular og/eller React)
  • Erfaring med nogle stykker af: Java, .NET, Azure, AWS, noSQL/SQL DBs og lign
  • Solid erfaring med programmering og integration via APIer og REST services.
  • Måske erfaring med ios/android mobil udvikling
  • Elsker at arbejde agilt

  • En udadvendt person og kan begå dig professionelt ved kunderne.

  • Teknisk nysgerrig og brænder for teknologiske udfordringer

  • Konstant fornyer din viden og bidrager til vores team

Vi tilbyder

Et udfordrende job i en dynamisk organisation med flad struktur. Vi har en uformel tone og lægger stor vægt på passion i det vi laver. Trifork driver og organiserer flere internationale konferencer og du har mulighed for at bidrage til konferenceprogrammer, lære af de bedste fagfolk i verden og netværke med ligestillede fra ind- og udland og dermed hele tiden udvide din viden. Der er gode betingelser for socialt samvær og fleksible arbejdstider. Glæd dig til et miljø hvor du kan bruge din faglighed og kreativitet til at gøre en forskel for kunder og internt i Trifork.

Hos Trifork har vi bl.a.

  • Uformelt arbejdsmiljø og højt humør
  • Selvbestemmelse og frihed under ansvar
  • Højt fagligt miljø med mulighed for udvikling
  • Mulighed for deltagelse på GOTO konferencer, GOTO nights og kundearrangementer
  • Mulighed for Scrum certificering
  • Årlig strategi-tur med fokus på teambuilding og firmakultur